Ankomst og Parkering

Pladsen åbner lørdag d. 16/6-2018 kl. 7.00. (I er dog velkomne til at stille en pavillon op allerede fredag eftermiddag mellem 14 og 17). Vi henstiller til at nedenstående procedure for ankomst følges. Vi er mange som ankommer inden for kort tid. Parkering af biler er kun tilladt i det opmærkede parkeringsområde. Vi kan ikke parkere ved Rebild bakker, langs vejen eller bruge hotellets parkering. Hotellet har i forvejen mange gæster denne dag. Vi håber alle respekterer dette, da et godt samarbejde med de andre lokale aktører i området er vigtigt for at vi kan få lov at afvikle løbet til næste år også..!

Det er ikke muligt at køre ind på pladsen i bil, og campingvogne mv. henvises til område opmærket på kortet. Der vil være parkeringsvagter om lørdagen som anviser p-pladser. Vi vil gerne opfordre jer til at tage så få biler med som muligt! Kør sammen.

Oversigtskort i høj opløsning med beskrivelse kan downloades ved at klikke >> her <<<

Se nedenstående punkt 1-6 som henviser til nummerering på kortet nedenfor.

  1. Indkørsel til Comwell – campingvogne parkeres på dertil opmærket plads (ikke i selve Camp-en)
    Adresse: Comwell Rebild Bakker: Rebildvej 36, 9520 Skørping
  2. Aflæsning af telte, pavilloner m.v. – kun kortvarigt stop (maks 5 minutter)
  3. Forlad aflæssezone og fortsæt ad Stendalsvej
  4. Parkering – følg anvisninger (500 meter mellem Camp og parkering)
    (Parkering ved Rebild Bakker, Comwell og langs veje ikke tilladt)
  5. Opsøg pladschef Hanne Plet for anvisning af standplads – Hanne ser ret myndig ud, så I finder hende let 🙂
  6. Afhentning af startkuvert i MTB Rebild Bakker teltet i Camp-området

 Opstilling af telt i CAMP-en

Alle hold er  velkomne til at opstille et telt eller en pavillon i CAMP-en ved startområdet – vi har reserveret. 3,5 x 3,5 meter til hvert hold for at sikre at der er plads til alle. Det er desværre ikke muligt at køre ind med biler på campområdet. Campingvogne henvises til området overfor parkeringspladsen ved Rebild bakker (se kort). Der er ikke strøm på pladsen. Der vil dog være mulighed for at opladet sin telefon eller cykelcomputer i klubteltet lige over for skiftezonen (på eget ansvar).

Soloryttere behøver ikke at medbringe deres eget telt. Vi har opstillet et telt som deles mellem alle soloryttere tæt på skiftezonen.

Tilskuere

Tilskuere er meget velkomne, og der kan købes pølser på pladsen, og Comwell har også en 10 Timers menu de tilbyder (henvedelse på hotellet). Vi håber at så mange som muligt kommer og kigger og hepper på deres helte…

Cykelvask og Ryttervask

Der er mulighed for at vaske cykel – se kort. Comwell tilbyder at vi kan bruge deres badefaciliteter. Henvend Jer i receptionen og køb en badebillet til 10 kr (husk eget håndklæde)